Jeg har været fastlåst under dynen det meste af morgenen. Stod ellers tidligt op, fordi jeg havde fået en seddel i brevsprækken om at de ville lukke for vandet efter kl 8.30. Super. Opsedasse unge dame! Efter mit bad trillede jeg ind i sengen med min morgenmad og før jeg vidste af det, var de igen igang med at skrabe sne uden for mit vindue. Super. Jeg venter bare lige til I er smuttet før jeg begynder, at vimse rundt uden tøj på. Og så ringede det self også på døren. Det er virkelig ikke særligt tit, at der er nogen, der ringer på min dør, så af frygt for at huset brændte trippede jeg ud (iklædt dyne) og åbnede. Viseværten ville bare lige høre om jeg havde set sedlen om at de lukkede for vandet. Bah!
Anyways – brugte tiden med at fĂĄ skriblet et indlæg pĂĄ Sirene-bloggen. Om ankelstøvler. Find det her!
Had a faboulous morning – have shown no less than 3 complete strangers my faboulous self wearing no clothes what so ever. I live on the 5th floor – there’s not supposed to be strangers standing outside my windows. Anyways. A post about ankle boots on the other blog.
Follow me on Bloglovin' | Like me on Facebook
17. februar 2010 kl. 11:15
Tjek lige det her post + kommentarer, er det ikke en ret nedladende tone om jer Envy-tøser?
http://neonsignsofhappiness.wordpress.com/2010/02/16/do-you-remember-the-first-time/#comments
17. februar 2010 kl. 12:11
Det mĂĄ man sige! Men det er jo heller ikke for ingenting at computeren hedder Envy;)
Iøvrigt en ren tabloid-historie – vi havde fĂĄet “strenge odrer” om at møde op til 3 særlige shows, hvor der sĂĄ skulle være sørget for seating og en fotograf, der skulle tage billeder af os, som skulle bruges til HP. Derfor blev det understreget hvor vigtigt det var at vi kom og hvor vigtigt det var at vi havde vores laptops med. Da vi dukker op til det første af de tre shows er der ikke sørget for hverken seating og den der fotograf var heller ingensteder at se. Jeg havde personligt kørt 40 minutter i s-tog for at dukke op (fredag morgen. wuhu. not), og sĂĄ snakkede mig og Ditte bare om, at man mĂĄske lige skulle ringe og finde ud af hvad der foregik og om det hele var en stor misforstĂĄelse inden jeg brugte 40 minutter i s-tog igen om aftenen – in all honesty sĂĄ er det jo ikke det sjvoeste, at dukke op til et show (… som man allerede har set Ă©n gang i Sthlm) uden en invitation i troen om at det hele er fikset, for sĂĄ at finde ud af at det er en “misforstĂĄelse”, for sĂĄ at tage s-toget hjem igen. PĂĄ en eller anden mĂĄde ville vi hellere lige være sikre, for hvis nu det var gĂĄet i vasken, sĂĄ var det meget rart at vide – og sĂĄ ville jeg gerne bruge aftenen sammen med mine forældre, som skulle ud og rejse lørdag morgen. SĂĄ that’s all. De der ukvemsord stĂĄr lidt for bloggerens egen regning (.. som pĂĄfaldne nok har kommenteret herinde sĂĄ sent som igĂĄr). Jeg tager det ikke sĂĄ tungt – mon ikke hun bare er ramt af et skud envy;)
17. februar 2010 kl. 12:38
Okay, tak for opklarende forklaring, selvom du pĂĄ ingen mĂĄde skylder nogen det… Men ja, det lyder som et lille skud envy, som du sĂĄ smukt beskriver det.
17. februar 2010 kl. 12:42
No worries – er bare glad for at du sagde noget, for kan da godt forstĂĄ du studsede over det:) Og nu vil mig og min bedste ven Nelson Mandela, sætte os til at læse, før vi bliver for berømte til at gĂĄ i skole. Lol.