Så fik jeg strikket en omgang svar igennem – og lavet et lille magasin igen:) Der er vist noget med, at det ikke fungerer, hvis man læser med fra en reader (sorry!!!), men jeg håber at I andre vil synes det er sjovt. Og jeg ved godt, at layoutet ikke lige er top-læx, men y’know…. var ikke lige i mit krea hjørne idag:) Anways – enjoy!
Følg Acie:
LOOKnow er platformen for nogle af Danmarks bedste up&coming modebloggere! Inspirerende outfits,
lækre billeder og masser af talent - på LOOKnow finder du de blogs, du ikke vidste, du manglede i din reader.
Copyright © Looklab. All trademarks and copyrights belong to their respective owners. Unless otherwise noted all work, images, films within this website are copyrighted and may not be reposted, nor redistributed without seeking permission from the copyright holder. Legal territory: Denmark.
3. april 2011 kl. 17:19
Interessant som altid
3. april 2011 kl. 17:31
med hensyn til lack af kreativitet, synes jeg ikke det er slemt. haha
dejlig læsning, kan godt lige den der magasin-måde at gøre det på
3. april 2011 kl. 17:31
Super sød og samtidig meget prof måde at gøre det på. Tak for læsningen
3. april 2011 kl. 17:41
Haha, hvor er det fint med et lille Acie Magazine:-)
http://www.antiblog-supercarla.blogspot.com
3. april 2011 kl. 17:44
Øv så kom mit ik med
3. april 2011 kl. 17:50
Spændende læsning. Dog er jeg lidt ked af at læse om den større afstand mht navneepisoden. Der tænkte jeg lidt øv…
3. april 2011 kl. 18:23
Hazel: dejligt!
Ida: heh – well.. man kan jo ikke være Jørgen Clevin altid;)
Malsen: de nada! Og thx!
SuperCarla: hehe – ja, det trænger til en layouter, men det går jo at læse!
Rijah: som skrevet ville jeg svare på det meste, men ikke alt – svaret til dit spørgsmål vil jeg gerne holde for mig selv. (og ja, jeg bliver da lidt ked af, at det vækker så tydelig skuffelse, for det er jo ikke for at genere, men kun for ikke at tabe mig selv, at jeg gerne vil have nogen ting for mig selv, og det håber jeg jo altid, at I vil kunne forstå)
Lika: fordi du bliver skuffet over mig eller fordi ægrer dig over situationen?
3. april 2011 kl. 18:36
Sødeste Acie, jeg er nok lidt udenfor din målgruppe; 42, mor til 2 skønne piger, gift med en fantastisk mand, men jeg elsker at følge din (og de øvrige Looklab’ers) blog!! – I er til evig inspiration….
Du gør det fuldstændig fuldstændigt fantastisk, tusinde tak for din åbenhed, -og godt at vide at du har dine grænser, så du også passer på dig selv.
/ Pernille
3. april 2011 kl. 19:28
Hvor er du sød, når du gør sådan noget Acie. Jeg synes nu at det ser ud som om, at du har været i dit krea-hjørne. Dog er det ret irriterende at man skal sidde og zoom ind.
3. april 2011 kl. 20:00
Det er i orden
troed bare du ville svare en veninde og der ik var så meget andet i det simpelthen.. tror ik jeg ka se det “hemmelige” i det 
3. april 2011 kl. 20:31
Dejligt! (: ¨
kan dog ikke forstå at du siger du ikke indvoldvere dig personligt! Jeg syntes du er den blogger der fortæller mest om sig selv, både godt og skidt – og det gør din blog utrolig dejlig at læse med på! (;
3. april 2011 kl. 20:36
Fedt magasin!
Altid dejligt når det er lidt anderledes end alle andre steder..
Må indrømme, at jeg sad med samme følelse Lika, da jeg læste om navneepisoden og den større afstand. Jeg ved ikke, om jeg som sådan har lagt mærke til det, men jeg synes egentlig bare det er ærgerligt, at én person kan være skyld i det – Ikke at jeg ikke kan forstå dig, men mere at det er trist, at det har ændret dit forhold til blogging og os, der sidder herude.. Det er klart at du gerne vil have et privatliv, og jeg synes det er beundringsværdigt, at du værner så meget om det, fordi du på den måde passer på dig selv – Men som læser vil man bare gerne vide liiidt mere, fordi man sgu bliver så nysgerrig. :p
3. april 2011 kl. 20:59
Hvor er det fedt lavet Acie.
Jeg synes at det er cool at du svarer på det du vil, og sætter dine grænser.
Jeg synes at du er et godt forbillede for mange mennesker, og her tænker jeg ikke så meget mode, mere som den person du virker.
Jeg har læst med et halvt års tid, og tjekker din blog hver dag, men er jeg gået glip af noget angående det med navnet? Ved ikke helt hvad det handler om? Håber ikke at det har været noget med at du skulle ændre navn på bloggen og sådan, som har været ubehagelig for dig.
Det er helt i orden, hvis du ikke svarer på det.
Tak for det fine indlæg.
Hav en god søndag.
Hilsen Maria Petersen.
3. april 2011 kl. 21:07
Apropos Likas kommentar og dit svar på spørgsmålet, så synes jeg faktisk godt, at man har kunnet mærke det lidt (men nu har jeg jo også hængt med længe…). Kan huske at jeg tænkte over det for nogle måneder siden, at du ikke virkede helt lige så engageret/glad for at blogge som før – men synes faktisk, at det er gået lidt over igen og du virker mere på igen nu. Ikke dermed sagt, at jeg har haft noget at have mine fornemmelser i.
On another note ærgrer det mig lidt, at jeg først nu er kommet i tanke om noget at spørge dig om, som jeg ikke allerede har spurgt om før, men det må jo så vente til næste gang. Typisk mig!
3. april 2011 kl. 21:38
Pernille: ah, sikke en dejlig kommentar. Og tusind tak! Min målgruppe er nu meget bred, og jeg bliver kun glad når der dukker lidt outliers frem i kommentarsporet – for så kan man jo håbe på, at jeg kan indentificere mig med migselv, når jeg en dag selv er 42, gift og mor. Det kunne da være rart!
Line-Malou: hehe! Og ja, det er lidt træls, men man kan jo ikke få det hele og nu var lige sådan det fungerer med issuu:)
rijah: og let’s keep it that way
Cecilie: he, det er jeg da glad for at du synes. For det er jo lidt balancegang uden lige – som jeg sagde til en journalist forleden, så er kunsten jo at I skal føle at I får hele historien, selvom I måske kun får 10%. Jeg tror ikke nogen mennesker kan holde til, at dele 100% af deres liv med hele verden – jeg er ihvertfald ikke stærk nok til det. Så I får repræsentative 10% – både det gode og det knap så gode:)
Thea: jeg kan kun være enig med dig – omend det ikke skal rettes mod én person, men mod situationen. Det var en ubehagelig oplevelse og det sidder self i kroppen – jeg tænker, at det er lidt som med et broken heart(uden sammenligning iøvrigt). Den første gang er den værste – og derefter bliver man bedre til at passe på sig selv. Og hvis du ikke havde lagt mærke til det, så er det jo fint – så er der jo intet at ægre sig over:)
Maria: Tak! Og det er ikke noget jeg synes vi skal bruge alt for meget tid på – men lang historie kort, så blev mit fulde navn bragt i en artikel uden mit samtykke. Jeg bad om at få det fjernet og det ville man ikke. Det var efter en træls periode og endte derfor med at være dråben der fik bægret til at flyde over – så jeg trak stikket i et par uger og nød livet i Californien. Det skabte dog en masse drama og røg helt ud af proportioner. Jeg har aldrig lyst til at opleve den slags opmærksomhed igen – selvom jeg fik en helt utrolig opbakning og støtte fra aller jer derude.
Hazel: tror du ikke bare det var da jeg var i Californien?? Den periode var enormt svær for mig – mit liv var vendt 100% på hovedet og det var svært at kommunikere det på skrift. Jeg var meget langt væk og jeg var klar over, at der var meget lidt I ville kunne genkende og identificere jer med – og følelsen af, at jeg ikke rigtigt kunne skabe hul igennem påvirkede helt sikkert min blogging. Og fyr løs – svarer gerne!
3. april 2011 kl. 22:37
Fedt at du lige har “strikket” et magasin frem til os
Og meget sjovt lige at få svar på lidt blandet… Blandt andet har jeg os gået og spekuleret lidt i, hvad det helt præcis var du læste 
Det lyder rigtig spændende og WOW du har virkelig været aktiv, og fået brugt tiden fornuftigt … (Kunne jeg vist ha lært lidt af.. Haha)
Så var jp glad da du vendte tilbage!
Jeg kan godt forstå at du værner om dit privatliv, men når det er sagt er jeg nød til lige at være lidt mere kritisk end nogen af dine andre forstående læsere… Det var rigtig ÆV dengang med dit navn, når du nu ikke selv ønskede det. Omvendt synes jeg nok lidt, at det i bund og grund kan være fuldstændig ligemeget, eftersom at der først og fremmest ligger et hav af billeder og andet information om dig til offentlig skue (Så hvis man virkelig ville vide det, kunne man nok os godt finde ud af det!) og for det andet har man jo selv valgt at være en “offentlig” person når man har valgt at oprette en blog… Dermed må man også påregne, at folk bliver lidt nysgerrige synes jeg.. Man udstiller jo selv sit liv… Og at du så gjorde så meget ud af hele navne situationen for derefter blit at vende tilbage – som om intet var hændt, synes jeg var lidt underligt…. :-/ MEN når det er sagt så er jeg vild med din blog… Som en anden påpeger er den meget nede på jorden, hvilket er lækkert for os fattigerøve, så vi os kan følge lidt med
4. april 2011 kl. 09:12
HVOR cool med et magasin. Dét vil jeg hoppe ombord i.
4. april 2011 kl. 10:00
Jeg er ikke skuffet over dig, Acie, men over situationen og de konsekvenser det har medført. Men jeg forstår det godt, at man derefter er lidt varsom. Det er desværre ikke alle derude, der er uskyldige læsere, der nyder det her univers med gode hensigter og det er pokkers ærgerligt – lidt ligesom det der med, at der er en, der ødelægger det for alle andre.
4. april 2011 kl. 10:52
Natasja: Jeg tror du har misforstået hele situation – hvilket jeg påtager mig fuldt ansvar for. Men lad mig lige kommentere, at jeg synes det er en lidt sort/hvid indstilling, at man i det sekund man opretter en blog er et ‘offentligt’ menneske. Det første lange stykke tid var det ca 2 ludere og en lommetyv, der læste med i mine anonyme skriverier. Og jeg startede absolut ikke min blog for at blive ‘kendt’ – læserskarer i denne størrelsesorden var helt unpresidented dengang jeg oprettede ‘Fashion Tales of Acie’.
Men(!) når det er sagt, så måtte jeg jo erkende, at man kan risikere POTENTIELT at blive ‘offentlig’ – og i Danmark betyder det åbenbart ‘allemandseje’. Det gik op for mig, dengang mit navn røg ud; og derfor tillod jeg mig at tage en pause for at vurdere om det var ‘en pris’ jeg havde lyst til at betale (for alt det gode, min blog ellers bringer med sig). Det blev lynhurtigt gjort til at jeg stoppede – men det var aldrig mine ord; jeg skrev derimod, at jeg er ikke ville tage nogen store beslutninger i kampens hede, men lige ville trække stikket lidt og nyde mit nye liv i Californien. Og jeg kom absolut ikke tilbage og lod som ingen ting – men jeg fik en undskyldning, forklarede mig og tog den pause jeg havde haft brug for. Men igen – det er water under the bridge. Jeg lærte meget af episoden og fik taget nogle beslutninger til revision, hvilket i sidste ende hjalp mig med at definere langt klarere, hvad jeg vil med dette lille eventyr. Lad os lade den ligge her – det var ikke for at starte debatten igen, men nu blev jeg spurgt, hvilken indflydelse det havde haft; og det ville jo være enormt mærkeligt, hvis den storm ikke havde efterladt sig nogle spor.
Anette: Tak! Iøvrigt må du altså lige smide mig et lille hint, når Anna’s interview kommer ud (dér hvor jeg er gravid du ved.. fnis.. det er simpelthen hysterisk morsomt)
Lika: jeg tror ikke at man skal rette vreden mod én person, men derimod konstatere, at alt ikke kan forblive som det var – og det er ligefør, jeg kan synes det er lidt synd, at et ene menneske, blev gjort til repræsentant for alt det onde, fordi det nu lige var ham, der ‘burst the bubble’. Det var et wake-up-call for mig, for os, for blogland. Det var ikke længere en lille hyggeklub – men et offentligt medie.
4. april 2011 kl. 11:30
Jo, det var det nok. Og når jeg siger, at du ikke virkede så engageret, er det jo heller ikke anderledes, end at jeg stadig syntes, at din blog var en af de absolut bedste.
Det er måske et lidt spørgsmål, det var egentlig bare, at jeg kom i tanke om, at du på et tidspunkt var til foredrag med Blondinbella og skrev, at hun var helt anderledes, end du havde troet, og jeg tænkte, at det kunne være ret interessant at høre, hvad du på forhånd havde troet, og hvordan hun så var anderledes? For jeg har altid tænkt, at I i hvert fald på go-getter attituden var ret ens.
4. april 2011 kl. 19:38
Du er simpelthen det sødeste.
5. april 2011 kl. 22:07
Søde, søde Acie.
Hvordan laver du sådan et magasin (som i øvrigt er über flot!)?
Hvad for et program bruger du?:-)