
I anledning af at det er søndag.. Og at jeg netop er blevet efterladt med mig selv og mit eget selskab igen, sidder jeg i vindueskarmen og drøner blogs igennem… Noget af det jeg gør allermest er, at tjekke jer ud – jer, der efterlader kommentarer, feedback og søde ord.. Den her gang landede jeg sĂĄledes hos Lisa Maria, og sĂĄ det her indlæg. Og det gĂĄr godt nok lige i agurkens bløde hjerte – sĂĄ omend indlæg af denne karakter er lidt inflationsprægede, sĂĄ hermed et tak af den mest dybtfølte slags til jer, der følger med. Jeg har stadig ikke forstĂĄet, hvorfor I gør det. Engang imellem lader jeg ogsĂĄ som om I ikke findes. For det var slet ikke meningen, at mit univers skulle blive jeres. Vores. Fælles. Men det er det – og det er spændende, givende og udfordrende. Og jeg er tit efterladt med følelsen af, at jeg slet ikke fortjener den opmærksomhed I giver mig. At det føles underligt, nĂĄr man aldrig rigtigt havde tænkt sig, at man overhovedet vil have den. Og at jeg ikke ved, hvordan jeg skal give igen. Alt jeg har er tak – sĂĄ det fĂĄr I her. Og hvis I undrer jeg over, hvorfor I ikke kan kommentere her, sĂĄ er svaret meget simpelt – den her gang var det min tur til at give, uden at ville have noget retur. At all.
Følg Acie på Facebook, Twitter og Bloglovin'